Om os
Allan Laursen Biler ejes og drives af Allan Laursen, som startede firmaet i 2005, efter at have solgt biler hos en autoriseret Toyotaforhandler i næsten 10 år. Firmaet beskæftiger sig primært med køb og salg af nyere brugte biler, samt finansiering af disse.
I år 2008 indtrådte firmaet i forhandlersamarbejdet MesterBiler, som er en landsdækkende kæde af seriøse forhandlere af brugte biler med tilhørende AutoMester værksted. Dette gør det eksempelvis muligt for dig som kunde at få monteret anhængertræk, vinterhjul eller andet ifm. købet af bilen. Vi stiler efter et højt serviceniveau og sikkerhed for kunderne.
Kundetilfredshed og tillid til firmaet, er de vigtigste parametre hos Allan Laursen Biler. Derfor er det også vigtigt, at vores kunder og samarbejdspartnere oplever det, som Allan Laursen altid har været garant for; ordentlighed, tillid og troværdighed. Tre ting vi aldrig går på kompromis med.
Af samme grund finder du heller ikke alle typer af brugte detailbiler hos Allan Laursen Biler. Vi handler kun med biler, som vi har erfaring for er driftssikre kvalitetsbiler, vi derved kan stå inde for og lægge navn til.